Mit liv begynder i Prinsensgade i det gamle København men kort tid senere flytter vi til Olfert Fichersgade nr.9 hvor jeg tilbringer hele min barndom-5 mennesker på ca.40 kvm.og med lokum i gården.Jeg har for resten to brødre og vi havde alle en god barndom.I gaden ,der havde ca.11 ejendomme var der mange forretninger.På to hjørner var der bagerforretninger og på to hjørner var der en købmand og en farvehandel.I nr. 10 var en budcentral,i nr.12 en damefrisør,i nr.14 en brændselshandler og en tøjforretning,i nr. 16 en tobaksforretning og en rulleforretning som også udlejede støvsugere.Og i nr.2 var som sagt en farvehandel der fyldte hele denne ejendom med lager i gård og baggårde.På min side af gaden var der bagere på de to hjørner,i nr.5 var der frugtforretning,i nr,7 var der et værtshus –Riddersalen- i nr.13 endnu en budcentral,og på hjørnet en bager.
Det er begrænset hvad jeg kan huske fra mine første leveår,jeg var lidt svagelig og gik til lys på radiumstationen på østerbro et par gange om ugen. Min mor fulgte mig derud og vi kørte med linie 9 og jeg elskede at stå foran ved vognstyrende.På grund af min svagelighed blev jeg også på et tidspunkt sendt på en svagbørnskoloni i Hellebæk hvor jeg var et halvtårstid til jeg havde fået noget sul på kroppen.Jeg kan også huske at der var gaslygter som gadebelysning og med mellemrum kom en mand kørende med en slags trillebør med en tønde med låg på. Så pudsede han glassene på lygterne og til sidst løftede han låget på tønden og smed en tændstik i og så kom der en stor flamme op af tønden.I denne periode fik jeg et løbehjul og på dette kunne jeg løbe i timevis fra den ene ende af gaden til den anden.Det var også på dette tidspunkt jeg var ved at miste livet; jeg havde fået en fløjte man skulle sætte i munden mellem læberne men pludselig fik jeg den i halsen og kunne næsten ikke trække vejret men heldivis opdagede nogle bekendte af mine forældre hvad der var sket og gav mig noget frugt at spise således at jeg kastede op og fløjten kom ud.Mine kammerater stod imens og morede sig,de sansede nok ikke hvor farligt det var men syntes det var så morsomt at mens jeg forsøgte at trække vejret fløjtede jeg så lysteligt
Da krigen kom kan.jeg huske vi blev vækket af kanonskud tidlig om morgenen og da vi stod op kunne vi se tyske soldater og kanoner nede på gadehjørnet .lidt længere nede af gaden lå nemlig en garnision for marinesoldater.Vi kunne også se og høre flyvemaskiner i luften over os.
Jeg begynder i Nyboder skole men der går ikke lang tid inden tyskerne overtager skolen til hovedkvarter og vi blev flyttet til andre skoler og andre steder hvor der var egnede lokaler.Der er vist ikke mange der har gået i skole så mange mærkelige steder som, Kunstindustrimuseet,,Rygsgade, Hindegade sangskole o.s.v.
Krigen gik nu sin gang-på godt og ondt-.Om søndagen var der et tysk orkester der spillede ude på langelinie og det var et tilløbsstykke den første tid men interressen faldt efterhånden som krigen gik.
Når vi gik ture på Esplanaden mødte vi tit kong Cristian d.X som red sin daglige tur og så tog man huen af og bukkede dybt.Efterhånden blev der mangel på varer og alting blev rationeret.Pengene var små og hver morgen blev jeg sendt til bageren med en gammel jordemodertaske som jeg så fik fyldt med gammelt brød fra dagen før.Det kostede 25 øre.På et tidspunkt havde vi gadebander, men mere fredelige end nutidens.Så blev der udkæmper drabelige kampe med hjemmelavede træsværd og skjolde imellem de forskellige gader.Enn gade kaldte sig DEN SORTE LIGA, en anden RIDDERBORGEN,DRACULA m.m. Nogen gange blev en dreng fanget på vej hjem fra skole og blev gemt i en kælder, når så rygtet blev spredt blev der blæst til angreb og nogle vældige kampe udkæmpet indtil drengen var befriet. Men mærkeligt nok skete der aldrig noget alvorligt men man kunne da godt få en masse blå mærker.Når der var fred imellem gaderne kunne vi tit tage i fælledparken hvor vi så spillede fodbold mod hinanden, så var et hold AB ,FREM og B.1903. Vi spillede med en tennisbold for en rigtig fodbold kunne ikke fåes, det var jo før plasticalderen.Hvis så en blev sparket over benet og det var med vilje, ja så var der krig i gaderne næste dag.
Brændeglas var meget populært dengang.Jo større jo bedre. Og noget der kunne brænde var celloid.Alle cykelstyr var på denne tid omviklet af celloid og når man skulle bruge noget skrællede man cykler.Man skar simpelt hen al celloiden af styrene og folk blev meget sure når de så at deres cykler var skrællede for så rustede de hurtigt.Når det brændte lugtede det forfærdeligt men det gav en masse røg og det var jo det sjove. Kugler spillede vi også.Det var små glaserede lerkugler og så spillede vi klink eller hus.Huset var en omvendt skotøjsæske der blev klippet porte i, store eller små,når man så spillede fik man de kugler man fik trillet igennem portene dobbelt igen af husholderen mens husholderen fik dem der ikke kom igennem portene.Terrespil var også meget porpulært, det bestod af fem terninger af marmor.Enhver dreng med respekt for sig selv havde altid et terrespil i bukselommen.Kan nogen måske huske dette spil? Og pusterør, de almindelige,af bakelit og luxus udgaver af glas og forkromede rør.Så hen til købmanden efter for
25 øre tørrede gule ærter og så kunne man skyde til måls efter hvadsomhelst. Tyggegummi kunne man ikke få så vi gik på apoteket
for at købe parafin når vi skulle være smarte. Så skar vi det i små stykker og tog det i munden, men der gik en rum tid inden det samlede sig i munden. Akja,disse minder fra en længst forsvunden tid!
Midt i gaden lå en brændselshandler og her fik jeg min daglige gang et stykke tid.Han havde et baglokale hvor jeg sammen med et par kammerater huggede pindebrænde,pakkede det i ruller,en lille rulle kostede 25 øre og en stor rulle 50 øre.Jeg kom også ud at køre med brændselshandleren.Før krigen havde han bil men kunne ikke få benzin mere og havde så anskaffet sig en hestevogn.Så kørte vi ud til østre gasværk for at hente et læs danske koks.Det kunne tage et par timer.Når hesten var færdig med dagens arbejde kom den i stald i Borgergade i en beboelsesejendom hvor der var indrettet stald i stueetagen.Der var ikke mange biler mere og dem der var blev påmonteret en gasgenerator.
Min far var nu blevet husvagt.det vil sige han fik gasmaske og ansvaret for at der blev sat mørklægninggardiner op og at folk kom i beskytelsesrum når luftalarmen lød.
Rationeringen kunne nu rigtig mærkes og det var helt mærkeligt at man skulle aflevere et lille mærke blot man skulle til bageren efter et enkelt rundstykke. Man stoppede sine strømper og når man købte tøj var det af celuld så hvis man var ude i regnvejr kunne man ikke passe tøjet mere, det var krympet.Kaffen var slut,chokoladen,tobakken,ingen appelsiner,bananer, intet var som før.Dæk til cykler kunne man ikke få, man kørte på faste gummiringe eller papirseglgarn En dag skete noget mærkeligt;det ringede på vores dør og udenfor stod en lidt lurvet mand, han fortalte at det var ham der ejede huset. Han havde boet i Esbjerg og måtte flygte fra tyskerne og om nu vi ville hjælpe ham så ingen vidste hvor han var? Det sagde mine forældre ja til; han blev så instaleret i stuen i baghuset der var indrettet som beskyttelsesrum.Uden for dette rum var der opsat nogle store kasser med sand der nåede helt op til 1.Sal hvor vi boede. Der var svalegang og når jeg lænede mig ud kunne jeg nå disse kasser og hvert år såede jeg pralbønner i og de blev meget flotte.Jeg har vist ikke fortalt at vi havde toilet(lokum) i gården så det var en kold oplevelse at blive trængende dengang.Fra denne svalegang var der spændt tørresnore over til gavlen i nr.7 og de kørte på trisser.Når min mor vaskede foregik det i en balje i køkkenet og tøjet så hængt til tørre ude på snorene.Når der var højvande i kassen blev tøjet sendt på et vaskeri der lå i nr.1 og lagner og duge sendt til rullekonen der lå i nr.4. Det var også her man kunne leje en støvsuger, nen det var ikke så tit man gjorde det. Der var ikke mange der havde tæpper dengang. Skulle det være rigtig fint fik man lagt linolium på gulvet
Den omtalte mand kunne ikke vise sig udendørs og opholdt sig derfor meget hos os.Jeg kan huske at der hver eneste aften blev spillet kort med 1 og 2 ører som indsats.Kl.18 hørte vi den danske udsendelse fra B.B.C. i London og senere kunne det tænkes vi lyttede til radio Belgrad hvis der ikke var for meget støj på,de sluttede altid deres udsendelser med at spille "Lili Marleen".
Kul og koks var også rationeret og i Prinsensgade hvor vi før havde boet var huset revet ned og der var indrettet kommunal brændselsplads,her blev jeg sendt op engang imellem for at hente en spand koks.Det var også her de arbejdsløse stod i kø om vinteren for at få et snetegn.
Vi børn begyndte nu at komme på sommerferie hos mine bedsteforældre i Nørre Sundby. Vi fik gratis togbilletter på skolen.Så skulle vi med toget fra Hovedbanegården tidlig om morgenen kl.5 og så var vi først på bestemmelsesstedet sent om aftenen, forsinket enten af sabotage eller af tyskerne som skulle have transporter frem.Jeg kan huske at jeg ikke før havde set en ko så første gang jeg så sådant et bæst styrtede jeg ind for at fortælle at jeg havde set en hest med horn,men det gik for stærkt så jeg faldt over en trappesten og slog et stort hul i mit hoved.Hver dag når det var godt vejr gik vi ned til Limfjorden og badede.
Når vore forældre var med på ferie rejste vi med Damperen, Ålborghus, til Ålborg og det foregik på tredje klasse. Vi sejlede kl. 10 om aftenen og så var vi i Ålborg kl. 7 om morgenen. Var der mange mennesker med kunne vi risikere at måtte stå op hele natten.Var vi uheldige at det også var stormvejr flød det med opkast overalt på båden og det var ret ulækkert. Når vi så var nået til Ålborg var det som at komme til en helt ny verden. Alt var anderledes: de snakkede sjovt, alle varer var anderledes, dengang kunne man jo kun få varer fra lokale leverandører og om morgenen kom mælkemanden med sin hestevogn og så gik man ud med kander og skåle og fik dem fyldt op med frisk mælk eller fløde.Mine bedsteforældre boede i et hus på Petersborgvej 18 i Nørre Sundby.
De havde 2 stuer og et soveværelse. I dagligstuen var et bord og fire stole og en divan men ikke
ur eller radio. Der stod også en spytbakke i et hjørne. I den fine stue hvor der var et blankt bord og plydsstole fik vi kun lov til at komme ved særlige lejligheder. Her var også ur og en radio der var tildækket med et fornemt klæde. Én gang om ugen fik vi dog lov til at komme der.Det var når der var gammel dansemusik i radioen.Så lyttede vi alle andægtigt og når udsendelsen var forbi blev radioen slukket og igen dækket til og vi blev sendt ud af stuen. Når vi fik middagsmad var det ofte vandgrød med sirup. Så blev der stillet et stort fad grød og en lille skål med sirup midt på bordet og vi fik hver en ske og så dyppede vi først skeen i sirup og så i det store fad med grød. Mine bedsteforældre sendte tit pakker til os når vi var kommet hjem .Der var frugt og kyllinger i og det var jo meget velkomment.
Jeg var begyndt at ryge men det var jo ikke nemt at få tobak.Engang imellem huggede jeg en cigaret fra min far når han var heldig at have nogle.Man havde en vis ration om måneden men når den var brugt måtte man på den sorte børs som lå i en port ved bager Møller i Borgergade.Der købte man rationeringsmærker og cigaretter og disse kostede 1 eller 2 kr. pr.styk.Vi samlede også skodder som vi så røg i rør eller en pibe.Når vi kom til et sporvognsstoppested trak vi lod om hvilken side af stoppestedet vi skulle have,der lå altid flest ind mod fortovet.En dag kom der engelske flyvere over hustagene, de fløj så lavt at man kunne se piloterne.Jeg har senere fået at vide at de fløj så lavt for at komme under tyskernes radar og fordi de skulle bombe de nederste etager i Shellhuset.Tyskerne havde placeret danske fanger i de øverste etager.
Desværre ramte de også den franske skole hvor mange omkom.
Men så kom d.4.Maj 1945 Befrielsen.Vi hørte budskabet i radioen og staks efter myldrede folk på gaden og jublede,Jeg gik ned i St.Kongensgade hvor folk sprang op på sporvognende helt op på taget.Der fulgte nu nogle dage hvor alt var jubel og fest.
Nu begyndte mere normale tider.Der kom lys i gaderne og efterhånden blev det nemmere at få varer selv om det gik langtsomt,jeg kan f.eks.huske at hvis en købmand havde fået en kasse appelsiner hjem så gik rygtet i kvarteret og straks stod der en lang kø uden for forretningen men købmanden så sine kunder an og kendte han dem ikke fik de ikke nogle appelsiner.
En meget populær ting hjemme hos os efter søndagsmiddagen var kræmmerhuse med flødeskum og så blev en af os drenge sendt til bageren efter flødeskum.Det fik man for 50 øre på et stykke kagepap og når man så kom hjem med det smagte det af pap eller mindre godt hvis bageren havde kommet for meget stabiliseringspulver i.
Vi drenge havde nu fået vores gang hos bageren,brødrene Svendsen på hjørnet af Olfert Fischersgade og St.Kongensgade
Her kom vi om eftermiddagen når vi havde fri fra skole og så hjalp vi barerikarlen med at gøre rent og vaske op.Når vi skulle vaske op bar vi alle tingene op i gården hvor der stod et stort jernkar.Heroptil bar vi spande med varmt vand fra dampkedelen og så blev der vasket op og tingene blev lagt til tørre på en sæk.Det var en kold omgang om vinteren og ofte blev vandet koldt inden vi var færdige og så lå der et tykt lag fedt på vandet.Der har sikkert været mange bakterier i omløb på den tid men det tog man ikke så tungt.Når man så var færdig fik vi en masse gammelt brød med hjem.Når der var lukket om aftenen var vi tit på besøg i bageriet;der var en lem for et vindu der var blokeret med en jernstang og hvis man var lidt fiks med en trækæp kunne man lirke jernstangen væk og komme ind den vej.Så spiste vi de gamle flødekager og hvad der ellers var af gode ting.Nogle gange blev der også knust æg op af væggene når det gik lystigt til.Det gik godt i lang tid men jeg er sikker på at brødrene godt vidste hvad der foregik men de var simpelthen så flinke og rare at de aldrig påtalte tingene eller gjorde noget for at stoppe det.Senere fik jeg mere lov til at komme i bageriet og på skolefridage kom jeg tidligt om morgenen og så fik jeg lov til at lave amagerkager,linser og andre nemme ting og jeg fik så megen intersse for faget at jeg kom i lære i 1948.Jeg havde en god læretid med nogle rare mestre og flinke svende.
I 1949-50 skete noget forfærdeligt:2.Juledag havde vi spist til aften og jeg sagde til min mor at jeg ville gå en tur men det fik hun snakket mig fra.Pludselig lyder der et råb om brand nede fra gaden og jeg skynder mig ned.På den anden side af gaden kan jeg se at det brænder på fjerde sal i nr.8.Jeg skynder mig hen til en opgang hvor vi drenge plejer at mødes men idet jeg går forbi nr.8 falder to mennesker ned på gaden lige bag mig.De er sprunget ud fra fjerde sal hvor det brænder.Det varer længe nden brandvæsenet kommer,men et par behjertede mennesker kommer med en presening de har taget af en parkeret motorcykel,
oppe i et vindue sidder to personer men de tør ikke springe ud og der bliver de siddende og brænder ihjel.Ved branden omkom fem mennesker bl.and.to af mine veninder-Ester og Rita-.Grunden til at brandvæsenet kom så sent var at de var kørt forkert og at der lå bunkers midt i gaden så de måtte køre en omvej
Årsagen til branden var tobaksrygning hos en beboer i stuen og han lukkede op ud til gangen og på fjerde sal lukkede de også døren op så ilden har lynhurtigt gået gennem trappeskakten og ind på fjerde sal.
Jeg er nu blevet udlært og har fået kørekort.Den første tur i min mesters varebil går ikke så godt-jeg kører ind i en sporvogn og bilen få nogle voldsomme skader.Dette fik dog ikke mine mestre til at skælde ud -tværimod fik jeg igen nogle dage senere lov til at køre en brødtur.Det gik heller ikke så godt.Bilens hjul gled i en sporvongsskinne og jeg kørte ind en i en forankørende bil og igen nogle slemme skader på bilen.Heldigvis er jeg med tiden blevet en bedre bilist men jeg er aldrig blevet skældt ud for mine uheld hvilket understreger hvor flinke og rare disse mennesker var.
Til undskyldning for disse uheld vil jeg lige nævne at når sporvognene drejede om hjørner kunne de hvine ganske forfærdeligt.Derfor kom der en gang imellem en mand med en lang pensel og en spand konsistentfedt og smurte skinnerne i svingende.Når så sporvognene kørte spredte de fedtet over et langt stykke,var man så uheldig at få et bilhjul i sporet var det som at køre på en skøjtebane.
Jeg ville nu prøve noget nyt arbejde men jeg havde svært ved at falde til ro eet sted så jeg har prøvet næsten alt mellem himmel og jord min datter var lidt ked af mine forskellige job. for når de spurgte i skolen hvad hendes far lavede skulle hun først hjem og spørge mig om hvad jeg nu havde gang i .Jeg kom tilbage i bagerfaget men nu var det svært at få arbejde-om morgenen måtte man stå op kl-3 og køre i Peter Hvidtfeldsstræde til arbejdsanvisningen,så kunne man være heldig at få en dags arbejde og hvis ikke kunne man så bare køre hjem kl.6.Hver dag
skulle man give møde i fagforeningen på Åboulevarden for at få et stempel-ingen stempel-ingen understøttelse.Det var hårde tider!
Min kone arvede på et tidspunkt lidt penge og for dem købte vi en bagerforretning i Nærum.Det gik forrygende godt i lang tid men min kone fik pludselig nogle voldsomme mavesmerter der desværre nok var begyndelsen til noget meget alvorligt
Hun gik til læge og fik at vide at det nok var mavesår og hun fik nogle piller.Det blev ikke bedre så vi besluttede at konsultere en speciel læge som vi havde fået anbefalet af nogle venner,her fik hun noget pulver og der gik ikke længe før hun havde det godt igen Vi sælger Nærum og køber forretning på Mågevej på Nørrebro.Det går godt men vi er plaget af mange indbrud og tilsidst forlanger forsikringen at vi sætter tyverialarm op.Dette hjælper ikke ret meget,stadigvæk indbrud og beboerne i området bliver sure når de bliver vækket af vores tyverialarm midt om natten.Tyverialarmen består bl.a.af en stor klokke undenpå væggen.
En nat bliver jeg vækket af politiet:der er indbrud igen og da jeg ankommer til Nørrebro er politiet ved at køre igen men jeg får dem overtalt til at gå en runde med mig og heldigvis for det,nede under en melbriks i kælderen har en tyv gemt sig og han er kommet til at rive hul i en sæk mel og da politiet får ham hevet ud på gaden er han helt hvid af mel og ligner et spøgelse.
Vi har nu købt hus i Rødovre og starter en forretning på Rødager alle.Her er der også indbrud:En morgen kommer jeg på arbejde,jeg klæder om og bemærker godtnok at der ligger brød spredt på gulvet men regner med at pigerne ikke har haft sække nok til det gamle brød fra dagen før.Da jeg har arbejdet et par timer skal jeg ud at kigge til fyret der står i et rum bagved ovnen.Her kan jeg straks se at der er noget galt;tyve har lavet et stort hul i væggen ind til naboen der er en købmandsforretning og så kan jeg forstå at de har brugt mine sække til at transportere deres tyvekoster væk
Tiden går godt men min kone bliver mere og mere sur og utilregnelig.Hver morgen når hun kommer på arbejde er der noget i vejen,altid sur og vrissen,men sikkert et tegn på hendes alvorlige sygdom.Tilsidst bliver det for meget,vi sælger forretningen og jeg får et almindeligt arbejde som bagersvend.Min kone bliver herefter glad og normal igen og vi har det rigtig dejligt igen
En dag ser jeg i en avis at en forretning som jeg altid har drømt om er til salg.Vi bliver enige om at købe den men efter kort tid bliver min kone meget syg med ondt i maven og ingen appetit.Hun kommer til lægen men han beroliger hende med at hun ikkefejler noget og har et blodtryk som en ung pige.Hun bliver dog ved med at have det dårligt.
En morgen sker noget mærkeligt:Jeg er gået ned for at arbejde,svenden har ferie,jeg har gjort klar til dagens arbejde og slapper af med en kop kaffe.Pludselig begynder dørklokken i forretningen at ringe og jeg skynder mig derind men så holder den op igen.Det var mærkeligt tænkte jeg men fortsatte så med min kaffe:så ringede klokken igen men nu med bedeslagene ligesom i en kirke og nu blev jeg mærkelig til mode så jeg gik ovenpå for at kigge til familien men de sov sødeligt,selv hunden sov i sin kurv.
Resten af ugen gik og jeg havde faktisk glemt hændelsen.Om mandagen kommer min svend tilbage fra ferie og mens vi sidder og drikker vores morgenkaffe begynder dørklokken at ringe,svenden går i forretningen for at se hvad der sker og straks holder den op med at ringe.Så kommer jeg i tanke om hændelsen i sidste uge og jeg tror klokken har villet minde mig noget og at det var noget jeg skulle tage alvorligt.
Min kone havde det stadigt dårligt og vi besluttede at opsøge den læge der havde hjulpet hende før.Han var flyttet til Vedbæk og vi fik en tid hos ham og han sagde straks at min kone skulle gå til sin egen læge og blive rigtig undersøgt.Han har sikkert været klar over at det var alvorligt.
Hun gik så til lægen og det resulterede i at hun straks blev indlagt med kræft i underlivet.Hun døde et halvt år senere.
Der er nu gået nogle år, jeg er blevet gift igen og bor i Nordsjælland.Jeg sidder en eftermiddag og ser fjensyn,blunder lidt,vågner med et sæt og siger straks til min kone at jeg skal på kirkegården i morgen da det er min første kones fødselsdag.
Om aftenen får vi gæster til middag og en af gæsterne har mistet sin mand for et par år siden.Under middagen fortæller hun at hun mente hun havde set sin afdøde mand på gågaden i byen--Straks kommer jeg i tanke om min drøm om eftermiddagen og at jeg havde set min mors ansigt i drømmen.
Næste dag kører jeg på kirkegården.Jeg køber blomster hvor jeg før har handlet og idet jeg kommer ud af forretningen ser jeg en person som slet ikke kan tænkes at have noget med stedet at gøre.Jeg er aldrig kommet i tanker om hvem denne person var.
Da jeg kommer op til gravstedet er gartneren netop ifærd med at plante forårsblomster på min kones grav.
Der er over 200 andre gravsteder så er det en tilfældighed at han netop står ved min kones grav?
Jeg tror ikke på gud eller andre overnaturlige ting men da jeg selv har oplevet disse ting må der være mere mellem himmel og jord....
Jeg blev skilt i 1994
Nu lever jeg den sidste del af mit liv i Midtjylland og er blevet gift for tredie gang.
Min tredie kone er død fornylig men det er risikoen ved livet.
Man skal leve for at dø!